Betydning af socialisering for at undgå aggressive og angste hunde.

 

En lille hvalp nærmer sig alle nye genstande med stor nysgerrighed og uden frygt. Det samme gælder nye erfaringer. I naturen lære ulveunger mere om deres omgivelser hvis de er frygtløse, og det virker fornuftigt, at de er særlige modige, så længe de endnu er beskyttet af deres mor og flokkens medlemmer. Når hvalpen vokser til og begiver sig ud på egen opdagelse, er det lige så naturlig, at de bliver mere forsigtige over for ting og situationer, som de ikke er stødt på tidligere.

Hunden har arvet disse egenskaber fra deres vildtlevende forfædre i større eller mindre grad, afhængig af hvilken race de tilhøre, så når hundehvalpen bliver større, bliver de også mere forsigtige. Det, der er nyt og ukendt, møder de nu med skepsis og mistænksomhed.

Jo flere erfaringer og behagelige oplevelser, en hvalp kommer ud for under sin opvækst, desto større er sandsynligheden for, at den vil udvikle sig til en veltilpasset hund, som kan udsættes for det meste uden at blive skræmt. Den proces kaldes socialisering. Det er den allervigtigste proces i hvalpens liv, og din succes – eller fiasko – på det område vil direkte afspejles i hvalpens fremtidige karakter. De hvalpe, som socialiseres for lidt, kan let vokse op til sky, bange og sommetider aggressive hunde.

 

START TIDLIGT:

En af de vigtigste forskelle mellem os mennesker og vores hunde er udviklingshastigheden. Det tager mellem 18 og 21 år for et menneske at blive voksen. Hunden bliver voksen på mellem et og 2 år. En uge i vores barndom er en relativ kort periode, men for hvalpen er en uge en stor del af dens levetid.

Derfor er det afgørende, at du får det bedste ud af hundens tid som hvalp og giver den så mange gode oplevelser som muligt. I den alder efterlader erfaringer uudslettelige spor hos hvalpen, og hvad enten de er gode eller dårlige, så kommer den voksne hund til at leve med dem resten af sit liv.

Forskning har vist, at hvalpe fra tre til fire ugers alderen kan tage ved lære af deres erfaringer. Jo flere behagelige oplevelser en hvalp har haft før 12 ugers alderen, desto større selvtillid kommer den til at få i nye situationer. Jo ældre hvalpen bliver, desto mere forsigtig bliver den – og desto sværere bliver det at vænne den til nye ting. Derfor er det klogt at lade den gennemleve så mange behagelige situationer som muligt, mens den er lille.

Socialisering bør fortsætte, lige til hunden er voksen, og man kan roligt koncentrere sig om opgaven gennem hele det første år. Træning bliver vanskeligere i takt med, at hvalpen vokser til, men den er stadig umagen værd, og selv voksne hunde kan have brug for ekstra socialiseringstræning.

 

BESKYT HVALPEN MOD DÅRLIGE OPLEVELSER.

Når du tager din hvalp hjem, påtager du dig rollen som forældre og flokleder, og gennem hvalpens første tid er det derfor din opgave at beskytte Den mod ubehagelige oplevelser. Det betyder ikke, at Den skal overbeskyttes, men det indebære, at du skal se verden fra Dens synsvinkel og om muligt tage visse forholdsregler, for at Den ikke skal blive skræmt.

Det er f.eks. ikke videre betænksom at lade Den fare frem til en fremmed hund, uden at du først finder ud af, om netop den hund er venlig mod hvalpe. Den kan måske kaste sig over din hvalp og forskrække Den – en oplevelse som kan give mentale ar, hvis man ikke opvejer den med en række behagelige erfaringer.

Hvis du iagttager din hvalp nøje, kan du lære at se, om Den er bange. Betragt hvalpens øre, hale og kropsstilling. Forsøger din hvalp at gøre sig selv mindre ved at sænke hale og øre og krybe sammen? En del hvalpe viser ikke disse tegn så tydeligt, men hvis de kan, vil de forsøge at slippe væk fra det, der skræmmer dem. Vil hvalpen flygte, selv om linen forhindre den i det? ved at lægge mærke til hvalpen i andre tilfælde, f.eks. i en tydelig vanskelig situation, vil du snart lære at læse dens signaler og forstå hvordan den føler sig.

Hvis din hvalp viser tegn på angst, skal du prøve at dæmpe årsagen, indtil hvalpen ikke længere er bange. I praksis kan det betyde, at I går et stykke væk fra det, som er skræmmende, eller tager noget væk af det, der virker farlig. Hvis hvalpen f.eks. ikke har mødt børn tidligere, kan den blive aldeles overvældet ved at træffe fire larmende børn på én gang; begræns mødet til et enkelt roligt barn i begyndelsen.

Vis ingen medfølelse, hvis hvalpen bliver bange. Så får den sine faresignaler bekræftet; og den føler at den virkelig har haft god grund til at blive bange.

Forsøg i stedet at opmuntre den. Opfør dig, som om I har det morsomt, samtidig med at du forsøger at ændre situationen, så hvalpen bliver mindre skræmt.

Leg med godbidder eller legetøj kan understøtte denne proces og vænne hvalpen til en ny situation hurtigere end ellers.

Jo flere situationer, hvalpen er vant til, desto mindre tid skal du bruge på at vænne den til nye ting. Er hvalpen bange for biler, der køre forbi, kan du prøve at finde et sted som ligger et stykke fra vejen. Når du ser den bliver anspændt, standser du og leger lidt med en. (Den skal være i snor) Du giver den en godbid, snakker og pjatter med hvalpen, til den leger og har det morsomt. Gentag dette så ofte så muligt gennem nogle dage, og gå hver gang nærmere til vejen, indtil hvalpen tør stå ved vejkanten. Overskrid aldrig hvalpens egen grænser.

 

ANDRE HUNDE:

Vær meget forsigtig, når du præsentere hvalpen for voksne hunde. Undgå voksne hunde, som selv er dårligt socialiserede, eller som ikke er vant til fremmede hvalpe.

Det indebære ikke, at du skal isolere din hvalp fra andre hunde. Det kan være mindst lige så skadeligt, for så får den for lidt social træning med sin artsfæller og forbliver uvidende om, hvordan den skal opføre sig sammen med dem. En sådan usikkerhed kan føre til aggressivitet senere hen. Det betyder tvært imod, at du skal finde fremmede hunde, som du ved vil være venlige mod ham.

Vær forsigtig, når du går med din hvalp på steder, hvor andre hunde går løs. En hund med stærk selvfølelse, som fare frem mod en usikker hvalp, kan virke meget skræmmende, selv om den overhovedet ikke har fjendtlige hensigter. En sådan skrækoplevelse kan give varigt men. Beskyt hvalpen mod et sådant møde, hvis den er tilbageholdende, og sørg for, at den får meget social træning sammen med andre venlige, voksne hunde under kontrollerede former.

Ved at undgå ukendte hunde f.eks. i parken og i stedet opmuntre hvalpen til at lege med dig, kan du mindske antallet af skræmmende møder med andre hunde. På den måde giver du din hvalp positive erfaringer omkring det at møde nye hunde, og den får ingen grund til at være aggressiv mod dem senere.

 

BID OG AGGRESIVITET MOD MENNEKSER OG ANDRE HUNDE.

Ved at forstå, hvorfor hunde bider, og ved at befri dem fra pligten til selv at tage kommandoen i en presset situation kan hundeejer i væsentligt grad mindske risikoen for, at deres hvalp udvikler sig til en aggressiv voksen hund.

Mange mennesker tror, at hunde bider bare for at bide, men faktum er, at de ikke bliver aggressive for alvor, hvis de ikke har god grund til det. De fleste tilfælde af aggressivitet er helt enkelt hundens måde at komme ud af en presset situation på.

Når hunde kommer i en vanskelig situation og ikke kan komme ud af den, kan den ikke bare sætte sig ned og diskutere sagen med dig eller skrive et brev. Den kan kun udtrykke sig med kropssprog. Det sker bare alt for ofte at mennesker er ligeglade med det sprog, fordi de ikke forstå det. Hvis situationen tilspidses yderligere, bliver aggressivitet til sidst hundens eneste udvej.

De fleste hunde knurrer eller viser tænder inden de bider. Ulykkeligvis er der mange ejer, som skælder hunde ud eller selv bliver aggressive, når det sker. De burde i stedet indse, at hunden er usikker og forsøger at komme til rette med problemet.

Den bedste måde at forhindre, at din hvalp bliver aggressiv, er at vænne den til skræmmende situationer, så den kan tage sig af dem eller til og med lære at trives med dem. Det er også vigtigt at du er på vagt over for signaler fra din hund. At du er opmærksom på advarsler (f.eks. kropsholdning, knurren eller blottet tænder) og at du finder en måde at hjælpe den hund af med den spænding den føler.

 

AGGRESSION OG ANGST MOD MENNESKER:

Angst er den almindeligste grund til at hunde bider fremmede eller personer, som ikke tilhøre den nærmeste familie.

Hunde behøver ikke have smertefulde eller skræmmende erfaringer med sådanne mennesker for at blive bange. Hunde, som har fået for lidt social træning, er formentlig bange, fordi de ikke har truffet tilstrækkelige mange mennesker, da de var små.

Når hvalpen er ung og usikker, vil den anstrenge sig for at vise sig underdanig, søge beskyttelse bag sin ejer eller løbe væk for at gemme sig. Når den bliver ældre, får den større tillid til sin evner til at forsvare sig selv. I pressede situationer, når den ikke kan komme væk. F.eks. når den er i line. Kan den anvende aggressivitet i et forsøg på at skræmme truslen bort. Når den opdager, hvor effektiv den metode er, vil de aggressive demonstrationer stadig forstærkes, indtil den en dag bider nogen.

De familiemedlemmer, som bruger  tvang og straf i deres forsøg på at opdrage hvalpen, vil formentlig også blive betragtet med mistro ligesom børn der driller og plager hvalpe, og det er tænkeligt, at de bliver bidt, når hvalpen føler, at den må forsvare sig.

For at forhindre en sådan aggressivitet, som har rod i angst, skal man give hvalpen en god social træning og beskytte den mod ubehagelige smerter og skræmmende oplevelser. Tving ikke hvalpen til at gøre noget, som den tydeligt syntes meget dårligt om. Giv den tid til at samle mod, så den selv tør nærme sig og undersøge det, som skræmmer den og forsøg at gøre det til en behagelig erfaring gennem anvendelse af legetøj, godbidder og tid.

 

AGGRESSIVITET MOD BØRN:

En sådan aggressivitet beror almindeligvis på angst. Børn kan te sig anderledes end voksne, og somme tider er de vældig skræmmende set fra hvalpens synsvinkel. God socialiseringstræning sammen med børn i forskellige aldre er endnu en gang den bedste måde at forebygge problemer på.

 

AGGRESSIVITET OG SMERTE:

Hunde bider ofte, hvis man kommer i nærheden af dem, når de har ondt. Når vi prøver at hjælpe dem, kan det medføre, at smerten midlertidig forværres, og de bider i et forsøg på at hindre os.

Der er ikke meget man kan gøre ved dette, bortset fra at forsøge at beskytte vores hund mod skader og sygdomme. – og det gør alle hundeejer jo alligevel. Hvis hvalpen er vant til at du undersøger den, tager fat i den, børster og pusler med den, øges chancen for at den vil lade dig hjælp hvis den får ondt.

 

AGGRESIVITET MOD ANDRE HUNDE.

Aggressivitet mod andre hunde skyldes ofte angst. Utilstrækkelig social træning eller dårlig erfaring kan gøre at hvalpen bliver bange når den møder andre hunde.

Når hvalpen bliver moden, begynder den at bruge aggressivitet for at holde andre hunde på afstand, især når den er i line, og det er umuligt at slippe væk. En sådan aggressivitet bliver ofte værre, hvis føreren strammer linen og selv viser uro, når en anden hund nærmer sig.

Den type hunde holder tit afstand til andre, når de går løse, selv om nogle af dem virker venligt nysgerrige. De løber hen til andre hunde, for blot at opdage at de ikke kan håndtere mødet og bliver derefter aggressive for på den måde at løse situationen. Endnu værre er det med hunde, som ikke har fået tilstrækkelig social træning – de har ofte et kropssprog, som er svært at tolke, og udsender forkerte signaler. Det gør, at visse hunde bliver aggressive mod dem – og situationen forværres yderligere.

Socialiseringstræning og gode erfaringer er den bedste måde at forebygge denne type aggressivitet mod andre hunde. Hvis din hund bliver angrebet eller skræmt af en anden hund, skal du sikre dig, at den kommer til at opleve mange rare hundemøder i lignende situationer, møder som kan opveje den ubehagelige erindring.

 

DOMMINANS – AGGRESSIVITET:

En del hunde slås med andre hunde, fordi de som små har lært at opføre sig barske. Dette gælder især hvalpe, som er vokset op med en ældre, tolerant hund og har fået lov til at lege hårdhændet lege uden at blive tilrettevist. Hvalpe, som tidligt lære at tage fat under leg, vil vedblive at være hårdhændede også som voksne.

Det er meget få hunde, som accepterer en sådan opførsel af en hund, de ikke kender, og barske lege besvares ofte med aggressivitet. En hund, som leger alt for uhæmmet, bliver også hurtigt aggressiv, da den lærer at bide først.

For at forhindre at din hvalp udvikler sig til en hund, som kan lide hårde lege, skal du standse den, så snart legen med andre hunde køre af sporet. Lad ikke din hund behandle en velkendt hund på den måde, som den ikke vil kunne tillade sig over for en fremmed hund. Den må ikke bide hårdt, sætte poterne på deres ryg eller ride på dem.

Se til, at din hvalp altid helst vil lege med dig – om nødvendigt skal du mindske hvalpens legetid med andre hunde og lege mere selv.

 

KROPSSPROG:

I denne artikel, har jeg flere gange været inde og omtale hundens kropssprog. I Give DcH vil der blive afholdt teoriaftner omkring hundens kropssprog. Jeg vil derfor anbefale dig at holde øje med opslagstavlen og tilmelde dig en sådan aften, for at få et større kendskab til din hund og de signaler den udviser i forskellige situationer.

Du er også velkommen til at kontakte mig i klubben og høre hvornår næste teoriaften afholdes.

 

Med venlig hilsen.

 

Hundekonsulent.

Give DcH.

Yvonne Steilman Therkelsen.